ONLINE DØRE Salgs- og Leveringsbetingelser

1. Generelt

1.1​ Nedenstående Salgs- og Leveringsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) gælder for alle salg, leverancer og serviceydelser fra ONLINE DØRE til enhver kunde (herefter ”Køber”) og kan kun fraviges ved skriftlig aftale, der er tiltrådt af ONLINE DØRE.

 

2. Bestilling, ordreoptagelse, annullering og returnering

Varer/ordre som bestilles på ONLINE DØREs hjemmeside efter specialmål, fremstilles ud fra vores Købers individuelle behov og ønsker (Vær opmærksom på at ONLINE DØRE forbeholder sig retten til at tolerere en mindre fejlmargin på 2 mm). Aftalen er indgået, når Køber har afgivet bestilling via hjemmesiden ​https://online-doere.dk/​ Køber har selv ansvaret for afgivelsen af sin ordre, herunder men ikke begrænset til f.eks. valg af standardprodukter, valg af specialprodukter, måltagning og for vinduer, hvor det er udvendigt karmmål, der skal angives. Det er til enhver tid Købers ansvar at sikre at ordrebekræftelsen stemmer overens med det produkt, der ønskes bestilt. Da alle produkter fremstilles på specialmål, er der ingen fortrydelsesret. Varebestillinger og produktionen går i gang efter bestilling for at sikre hurtig levering.

2.1​ Bindende købsaftale er indgået, når Køber har afgivet sin ordre på hjemmesiden eller hvis ordren er sket mundtligt, når Køber har modtaget ordrebekræftelsen.

2.2​ Når en bindende købsaftale er indgået, jf. punkt. 2.1, har Køber ikke ret til at annullere ordren, hverken helt eller delvist. Såfremt Køber ønsker at annullere ordren, kan ONLINE DØRE dog vælge skriftligt at acceptere dette over for Køber. Vælger ONLINE DØRE at acceptere annullering af en ordre, beregnes der et annulleringsgebyr på 10% af den ordre, eller den del af ordren, der annulleres.

2.3​ Når en bindende købsaftale er indgået, jf. punkt 2.1, har Køber ikke ret til at returnere modtagne varer. Vælger ONLINE DØRE alligevel at acceptere en returnering, beregnes der et annulleringsgebyr på 10% af den ordre, eller den del af ordren, der sendes retur.

2.4​ Levering til ikke-brofaste øer, kan blive udsat for 1 dags forsinkelse. Dette skyldes, at der gøres brug af lokale vognmænd på de pågældende øer og de ikke alle foretager dag-til-dag leveringer.

 

3. Levering, risikoens overgang og forsinkelse

3.1​ Leveringsbetingelserne er AB fabrik, medmindre andet skriftligt er aftalt. Levering sker med fragt systemerne Post Danmark eller egen bil. Fragtmanden bestræber sig på at kontakte Køber forinden levering. Forsendelse koster Kr. 850 og til ikke brofaste øer Kr.1.850, begge priser inkl. moms

3.2​ Såfremt intet andet er aftalt, finder levering sted 10 dage efter ordremodtagelse for lagervarer. For varer efter mål (specialvarer) er leveringstiden 4-10 uger. Indeholder ordren standardvarer og specialvarer leveres de samlet som specialvarer. ONLINE DØRE forbeholder sig dog retten til at dellevere.

3.3​ ONLINE DØRE kan kræve leveringstiden udskudt,
(i) hvis levering til aftalt tid forhindres eller forsinkes på grund af forhold, som Køber er ansvarlig for
(ii) i tilfælde af force majeure, jf. punkt 10.
(iii) systemet genererer en leveringsdato. Denne skal betragtes som vejledende og kan variere +/- nogle dage, ved force majeure, jf. punkt 10, eller i tilfælde, hvor arbejdet med leverancen må standses eller bliver forsinket ved offentlig pålæg.
(iiii) ONLINE-DØRE kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelser, der er ude af dennes hænder.

3.4​ Forsendelse sker for Købers regning, medmindre andet skriftligt er aftalt. ONLINE DØRE sørger for forsendelse på kundens vegne og regning. Såfremt Køber har særlige krav til emballage eller transport, skal dette skriftligt meddeles til ONLINE DØRE.

3.5​ ONLINE DØRE forpligter sig til at træffe passende foranstaltninger for at sikre rettidig levering. Dersom der alligevel indtræder forsinkelse, kan ONLINE DØRE udskyde det aftalte leveringstidspunkt i op til 30 dage, uden at Køber er berettiget til at annullere ordren. Køber har ikke krav på erstatning som følge af forsinket levering.

3.6​ Alle produkter produceres hos tredjemand. Specielt omkring specialfremstillede indvendige døre, kan leveringsdatoen blive udskudt, idet varen gennemgår en kvalitetskontrol for synlige fejl og mangler, og i tilfælde af døre må reproduceres, kan leveringstiden udskydes med nogle dage/uger, hvilket Køber vil blive informeret om.

 

4. Betaling

4.1​ Bestiller Køber online, får Køber automatisk den pågældende webrabat, der oplyses på hjemmesiden. ONLINE DØRE tilbyder web rabat, da vi sparer omkostninger via automatiseringer

4.2​ Køber kan betale ved brug af dankort samt kreditkort (VISA, Master Card).

4.3​ Enhver betaling til ONLINE DØRE via hjemmesiden sker ved hjælp af betalingskort via en sikker, krypteret forbindelse.
4.4​ Når Køber afgiver bestilling og gennemfører betalingen online, hæver ONLINE DØRE først beløbet, når varerne sendes fra ONLINE DØRE. Når der er tale om specialproducerede varer, forbeholder ONLINE DØRE sig retten til at trække beløbet tidligere. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

 

5. Ordrebekræftelse

5.1​ Når Køber har bestilt varer, fremsendes en ordrebekræftelse pr. e-mail. Det er til enhver tid kundens ansvar at sikre, at ordrebekræftelsen stemmer overens med det produkt, der ønskes bestilt.

 

6. Priser

6.1​ Priser er inklusive moms og eksklusive fragtomkostninger. Køber bortskaffer medfølgende emballage og bærer omkostningerne for dette.

 

7. Reklamations- og undersøgelsespligt

7.1 Køber skal straks efter modtagelse af varerne og før ibrugtagning heraf undersøge varerne på en sådan måde, som behørig praksis herfor foreskriver. Køber skal således gennem undersøgelse forsikre sig om, at varerne overholder alle kontraktlige betingelser. Såfremt køber undlader at afholde nævnte undersøgelse i tide, bortfalder dennes ret til at påberåbe sig mangler, som kunne have været konstateret ved en undersøgelse.

Med undtagelse af det neden for angivne, påtager Online Døre sig intet ansvar for mangler, og køber kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder for eksempel hverken ophævelse eller erstatningskrav.

7.2​ Hvis det skriftligt er aftalt, at forsendelse foregår for ONLINE DØREs regning og risiko, se punkt 3, skal Køber altid i forening med fragtføreren fastslå forsendelsens tilstand straks ved modtagelsen. Er der bortkomst eller synlige beskadigelser, skal Køber skriftligt påtale dette på fragtbrevet, der følger sendingen, inden fragtføreren forlader Køber. Køber skal samtidig reklamere direkte til ONLINE DØRE og fremsende kopi af påtalen på fragtbrevet. Undlader Køber at påtale bortkomst eller synlige beskadigelser på fragtbrevet, kan Køber ikke efterfølgende kræve erstatning herfor fra ONLINE DØRE. 7.3​ Reklamation over fejl eller mangler, der ikke var synlige ved leveringen, skal ske skriftligt overfor ONLINE DØRE inden 7 dage fra leveringen, ellers kan fejlen eller manglen ikke senere gøres gældende over for ONLINE DØRE.

7.4​ Hvis Køber efterfølgende opdager fejl eller mangler, der ikke kunne være konstateret ved leveringen, eller ved Købers grundige undersøgelse inden 7 dage herefter, skal Køber skriftligt reklamere over for ONLINE DØRE straks efter, at fejlen eller manglen opdages, eller burde have været opdaget, ellers kan fejlen eller manglen ikke senere gøres gældende over for ONLINE DØRE.

7.5​ Ved reklamationer skal Køber henvende sig direkte til ONLINE DØRE. Hvis ONLINE DØRE vurderer, at der er grundlag for reklamation på grund af fejl eller mangler ved et produkt, får Køber oplyst et sagsnr., der skal påføres produktet og følge det hele tiden.

7.6​ Når Køber handler på ​https://online-doere.dk​ har Køber 24 måneders reklamationsret for fejl og mangler, som ikke kunne være fundet indenfor 7 dage efter levering. Det betyder, at Køber enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

7.7​ Hvis Køber reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer ONLINE DØRE naturligvis Købers (rimelige) fragtomkostninger. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, få en kvittering for afsendelse, så ONLINE DØRE kan tilbagebetale Købers fragtomkostninger. Såfremt, der er tale om en berettiget reklamation og løsningen er ombytning af vare, kommer ONLINE DØRE til Køber og afleverer den nye vare og tager den gamle med.

 

8. Tekniske oplysninger mv.

8.1 Er køber i tvivl om produktets funktion og anvendelse, henvises Køber til at rette henvendelse til ONLINE DØRE.
8.2 Fejlanvender Køber et produkt, kan ONLINE DØRE ikke gøres ansvarlig herfor uanset baggrunden for fejltagelsen.

 

9. Fejl, mangler, garanti og ansvarsfraskrivelse

9.1 Ud over forpligtelsen der er nævnes i punkt 7.6, kan ONLINE DØRE ikke gøres ansvarlig for tab, herunder driftstab, avancetab eller andre tab, som følge af kontrahering med Køber, hverken efter dansk rets almindelige erstatningsregler eller på andet grundlag.

9.3 Køber kan ikke hæve købet, krøve forholdsmæssig afslag, erstatning eller tilbagekalde købesummen helt eller delvist.
9.4 Køber kan til enhver tid, ved skriftlig henvendelse til ONLINE DØRE få oplyst i hvor lang tid, et specifikt produkt er omfatte af garanti.
9.5 Fejlanvender Køber et produkt, kan ONLINE DØRE ikke gøres ansvarlig herfor uanset baggrunden for fejlanvendelsen.

 

10 Fortrydelsesret og returnering

10.1​ ONLINE DØRE yder ingen fortrydelsesret, da alle vores produkter fremstilles efter specialmål.Alle varer, der bestilles hos ONLINE DØRE, er specielt fremstillet efter købers individuelle ønsker og behov i henhold til de af køber angivne specifikationer og specialmål. Af ovennævnte hensyn accepterer Køber at fortrydelsesretten er begrænset til, at man som køber, ikke kan ændre sin bekræftet ordre.

 

11. Produktansvar

11.1​ ONLINE DØRE er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et produkt leveret af ONLINE DØRE, når skaden indtræder, efter produktet er leveret til Køber uanset om, produktet påfører skade på personer eller ting. Såfremt ONLINE DØRE alligevel måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand for sådanne skader, er Køber forpligtet til at holde ONLINE DØRES skadesløs herfor. Køber forpligter sig til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, der behandler krav rejst imod ONLINE DØRE på grund af sådanne produktskader. Fremsætter tredjemand krav mod en af parterne om erstatning for produktskader, forpligtes denne part til straks at underrette den anden part skriftligt.

12. Force majeure

12.1​ ONLINE DØRE er uden ansvar for manglende, mangelfuld eller forsinket levering og opfyldelse af aftaler, såfremt dette skyldes force majeure fx i form af krig, strejker, lockout, borgerlige uroligheder, indgreb af offentlige myndigheder, eksport- eller importforbud, manglende eller mangelfulde leveringer fra underleverandører, mangel på arbejdskraft, pandemi eller nogen anden årsag, som ligger uden for ONLINE DØRE kontrol.

12.2​ Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte årsager, udskydes levering i et tidsrum svarende til hindringens varighed tillagt en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering foretaget inden for den udskudte leveringsfrist anses i enhver henseende for at være rettidig. Såfremt levering hindringen kan påregnes, at ville vare mere end 8 uger, har såvel ONLINE DØRE som Køber ret til at hæve aftalen ved skriftlig meddelelse. En således annulleret aftale anses ikke for misligholdelse.

 

13. Lovvalg og værneting

13.1​ Enhver tvist mellem ONLINE DØRE og Køber skal afgøres efter dansk rets regler og med Retten i Århus som værneting.

ONLINE DØRE aps
Kampesmose 34
6070 Christiansfeld
E-mail: ​info@online-doere.dk​
Tlf.: 75575845
CVR-nummer: 42329266

 

14. Persondatapolitik

For at kunne betjene dig som kunde hos ONLINE DØRE behandler vi følgende person oplysninger om dig:
1. Navn
2. Adresse
3. Telefonnummer
4. E-mailadresse

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at opfylde vores forpligtelser i henhold til en kontrakt, eller for at efterleve det til enhver tide gældende lovkrav vi måtte være underlagt. Vi behandler alene dine personoplysninger når vi har et lovligt grundlag til det. Dette har vi når vi:

  1. Har modtaget et gyldigt samtykke fra dig til behandle dine personoplysninger ifølge Persondata Forordningens art. 6.1. (a)
  2. Opfylder vores forpligtigelser som følge af en indgået kontrakt ifølge Persondataforordningen art 6.1 (b)
  3. Skal overholde en retlig forpligtelse ifølge ifølge persondataforordningen art C

Vores retlige forpligtelser fremgår bl.a. af bogføringsloven

Vi opbevarer dine data i mere end 5 år sammen med din ordrer i tilfælde at efter leveringer, men efter 10 år slettes oplysningerne.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Men for at ONLINE DØRE kan gennemføre en ordrer må kunde afgive følgende oplysninger : telefon numre. Navn og adresse samt e-mail

ONLINE DØRE er dataansvarlig for de personoplysninger vi behandler om vores kunder.

Personoplysninger afgivet til Online døre videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og ONLINE DØRE registrerer ingen personfølsomme oplysninger om dig. Som kunde vil din adresse blive videregivet til transportør i forbindelse med levering af varen.

Som kunde hos ONLINE DØRE har du altid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Du har også ret til indsigt i, hvilken oplysninger, der er registreret om dig. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få dine personoplysninger enten berigtiget eller slettet, kræve vores behandling heraf begrænset, samt have ret til dataportabilitet. Disse rettigheder har du efter persondataforordningen og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Online døre via mail : ​info@online-doere.dk​.

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indgive din klage på www.datatilsynet.dk/ generelt-om-databeskyttelse/klage-til-datatilsynet/eller via følgende kontaktoplysninger.

Datatilsynet
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk